Mine services

På de følgende sider vil jeg gennemgå, hvilke services jeg tilbyder. Kig venligst omkring på siderne og tøv ikke med at kontakte mig, hvis der skulle være spørgsmål.

Sådan gør man:

Tilrettelæggelse af aftaler kan ske pr. telefon eller e-mail.

De modtager som udgangspunkt et tilbud om en fast pris fra mig inklusive alle ekstraomkostninger såsom rejseudgifter. Man ved altså altid på forhånd, hvad det kommer til at koste. Er der tale om mere komplicerede reparationsforespørgsler, vil man altid modtage et overslag over prisen, før jeg begynder.

Betalingen sker direkte på stedet i kontant eller med betalingskort. I tilfælde af jeg er nødt til at skaffe dyre reservedele, forbeholder jeg mig ret til at anmode om et forskud

Stemning

Trækket i strengene og udsving i indeklimaet betyder, at klaveret går ud af stemning. Når der spilles på det, fører det også til belastning af strengene og det tager på stemningen.

Ligesom guitarister skal stemme strengene før der spilles, så skal man en til to gange om året sørge for, at klaveret bliver ved med at stemme. Så kan jeg komme regelmæssigt og lave de nødvendige arbejder på klaveret. Og hvis De gerne vil, kan jeg tilmed tage mig af planlægningen og jeg henvender mig så altid rettidigt.

Behandlingen af klaveret eller flyglet omfatter følgende 3 aspekter:

  • Klaverstemning betyder, at strengenes spænding indstilles på en sådan måde, at de klangmæssigt passer til hverandre.
  • Regulering betyder, at mekanikken skal tilpasses på en sådan måde, at man får det ønskede klangbillede.
  • Intonere betyder, at påvirke klangbilledet ved behandling med filt på hammerhovederne.

Der er altid inkluderet en professionel vedligeholdelse og personlig rådgivning, hvad angår plejen af instrumentet.

Reparation

Et klaver er en kompleks struktur, der skal kunne klare lidt af hvert. De mere end 200 strenge udøver et træk på flere tons i støbejernsrammen, mekanikken er fintfølende og udsat for høj en belastning og samtidigt foregår alle bevægelser indvendigt på meget lidt plads. Så kan selv de mindste afvigelser føre til disharmonier!

Men det betyder ikke altid, at der er noget, der er gået i stykker. Ofte skal der bare et par håndbevægelser til på det rigtige sted for at få klaveret til at spille igen.

I andre tilfælde kan det naturligvis ske, at defekte dele skal udskiftes. Stemmemekanik, strenge eller hammerhoveder kan repareres hurtigt og billigt.

Skulle det alligevel komme til større problemer, kan jeg komme med et tilbud, og vi bliver i ro og mag enige om, hvad der videre skal ske.

Men én ting er sikkert. Klaveret er i de bedste hænder hos os, der er registreret som officielt specialværksted for klaver- og cembalobygning!

Vurdering

Det er ikke så sjældent, at klaverer og flygler er 100 år og ældre, og der er næppe en stolt ejer, der vil erstatte sit instrument med et nyt.

Af god grund. Den varme, individuelle klang, det smukke håndværk og den enestående karakter gør de gamle skatte så tiltrækkende.

Men hvordan kan man få fat på et sådant instrument, uden at komme til at købe katten i sækken? Man har fundet drømmeinstrumentet og vil gerne vide, om det nu er pengene værd?

Ring ganske enkelt! Jeg vurderer klaveret (eller flyglet) og undersøger det professionelt. Skulle der være mangler, kan jeg som regel forklare dem på stedet, om en reparation er umagen værd, og de omkostninger, der kan løbe på.

På den måde kan man være sikker på, at købet er i orden, og at man ikke render ind i ubehagelige overraskelser.

Undervisning

Som mangeårig elev af Maciej Lukaszczyk, formand for formand for Chopin-Gesellschaft in der Bundesrepublik Deutschland e.V., har jeg undervist elever i klaverspil i alle aldersgrupper. Både begyndere og hobbypianister med ambitioner får noget for pengene og vil med glæde kunne iagttage egne fremskridt.

Pensummet stikker man selv ud. Det vigtigste er, at man har glæde af undervisningen og er motiveret til at spille øvelsesstykkerne. Der er en bred vifte af noder og stilarter, så der er altid et passende stykke musik, der er efter ens personlige smag og ens præstationsniveau.

I Rhein-Main-området kan der blive undervist i ens eget hjem eller på en musikskole i nærheden.

Formidling

De er på udkig efter et klaver eller vil gerne af med det gamle? Få en snak med mig. Gennem mine mange kunder og kontakter kan jeg sikkert hjælpe et stykke hen ad vejen.

Kig regelmæssigt på min hjemmeside. Under rubrikken Aktuelt placerer jeg aktuelle søgninger og tilbud.